Begejstring!

Begejstring er det, der har manglet!

Begejstring er vilje til glæde.

Begejstring er et diktatur. Et godt diktatur, et grundsyn og en kerneværdi, men må give plads til andre følelser også. For så at give plads til begejstring igen.

Begejstring er utålmodig, men generøs.

Begejstring er at glædes sammen med nogen. Begejstring er at dele glæde.

Begejstring er ikke at putte sig – gemme sig for ikke at blive ramt af et label, følge reglerne. Begejstring er at vise, hvem man er og ikke bruge energi på andet. Begejstring er at være mig selv og dele det med andre.

Begejstring er at kaste sig ud i det og ikke være bange for skuffelse. For hvis skuffelsen kommer, søger man bare tilbage til begejstring. Begejstring er ikke at frygte.

Begejstring er at være her nu.

Begejstring er det, jeg har fået med mig hjemmefra, og er det, jeg vil give videre.

Begejstring føles dejligt, især med børn. Begejstring er børnenes verden.

Begejstring er et godt plaster.

Begejstring bliver jeg syg af at lægge låg på. Begejstring er ikke at holde igen.

Begejstring er en vej, man kan følge. Begejstring et vejen frem.

Begejstring åbner sjæl, hoved, arme og hjerte.

Begejstring er et vitamin.

Begejstring skaber begejstring.

Begejstring er at rose børnene for hvem de er OG hvad de gør, imens jeg tænker “up yours, Jesper Juul”.

Begejstring kom snigende til mig over det seneste døgn, henover søndag og tidlig mandag morgen. Søndag formiddag faldt i hak med en genoplivning af familieudflugten alle 4 på cykel, for første gang over i den gamle grusgrav. Med æblejuice og rundstykker med pålægchokolade m.m., som børnene havde været med til at smøre. Maj på sin hidtil længste tur på støttehjul og med fars hånd i ryggen. Hjemme igen før middag og allerede med en god, ny oplevelse, som vi har set frem til, og som bringer minder om det, vi gjorde, da vi var mere glade (ture i Valbyparken og til kolonihaven, da børnene var små i Sydhavnen, en fortsættelse af samme spor.

Eftermiddagen fortsætter god, børnene er på de nyåbnede trampoliner og leger med kammerater. Billedet af 5 børn, 2 store piger, 1 lillebror og Elias og Maj, hopper hånd i hånd, og leger derefter gemmeleg. De løber hjem på besøg, Elias hos Viktor og Maj er med for første gang, og senere finder Maj en egen ny legeven på trampolinen, Maja. Og hun spørger “må jeg godt, må jeg virkelig godt”, da de 2 plus Majas mor kommer forbi for at sige, at de tager Maj med hjem at lege i nr 44. Sødt og stor oplevelse for hende.

Så det er forår, børnene leger ude omkring og de andre børn kommer ud. Vores kommer kun ind for at tisse stakåndet og løbe ud igen med så lidt tøj på de kan slippe afsted med. Vi har fået klippet pilehegnet, blomsterløgene nedenfor springer ud i påskeliljer og snart tulipaner? Nattefrosten er lige slut og kirsebærtræerne sætter knopper i dag. Det ser jeg fra køkkenvinduet, imens jeg bruger eftermiddagen på at bage den chokoladekage, som Elias savnede, men nu har for travlt til (og det føles bittersweet), og derefter den tredobbelte portion pirouger til tidlig, doven søndag eftermiddags aftensmad, som børnene og Lars tager med op til engelske fodboldkampe på tv. Lars får middagslur OG fodboldkampe OG læst ph.d-afhandling, og vi glæder os forundret over den børnefrihed (både for dem og for os), “som var det vi flyttede herud for” og som kun ser ud til at ville tiltage henover foråret og sommeren, som børnene bliver længere og længere ude. Jeg rydder op i kasser med gamle papirer – decluttering – og får endelig smidt gamle kvitteringer, lejekontrakter og bilpapirer fra Mozambique ud – minder, der er et samlerarkiv, og som bestemt ikke alt er værd at gemme på. Indimellem dukker der guld op i form af gamle fotos, jeg ikke har set længe, sammen med brochurer, kort og rejsepapirer, som jeg vil gemme til børnene. Gad vide, om de får noget ud af at genopdage det om mange år? Jeg bliver i hvert fald glad ved at have det imellem hænderne. Ikke alting kan scannes og lægges på computeren med samme værdi som de minder, man har i hånden.

Maj og Elias kommer selv ind kl 18 og Maj falder sammen i sukkerkulde og udmattelse ovenpå den lange eftermiddags udeleg. De er færdige. Har begge lidt snue. Maj tager en lur midt i piroug og fodboldkamp. Vi sover sammen om natten og jeg vågner tidligt mandag morgen med lidt af deres snue i halsen og tænker og føler Begejstring!

Og hvilken begejstring det også er at skrive her igen! Hvor jeg kan meddele mig, som min far udtrykker det. Ja.

Begejstring er tryghed og at give slip.

Begejstring er styrke. Begejstring er at kæmpe for det, ikke give op.

Begejstring er, at ikke alt er tal og bogstaver, fornuft, effektivt og til tiden.

Begejstring er at tage sig frihed.

Alt og intet

Elias er forkølet, vågner og siger “jeg har det ikke så godt.” Så vi aflyser en tur ned til mormor og morfar i sommerhuset, og jeg indstiller mig på en rolig hjemmedag.

Men så dækker han morgenbordet som en overraskelse til mig, og henover havregrøden siger han:

“Jeg ved godt, hvad der er mere end uendelig. Ingenting.”

Dejligt med hjælp og nye indsigter, men hvad sker der? Han har jo hovedet fuld af snot, det burde ikke kunne lade sig gøre!

:)

Kærester og cykelhjelme

Elias har været optaget af kærester i et stykke tid. Faktisk af at få børn, for han vil gerne have en sød, lille baby, ligesom dem, han har fået øjnene op for i legestuerne. Så han begynder at spørge til, hvornår han kan få en baby, og hvordan man laver en baby. “Farens tissemand og morens tissekone kan lave en baby sammen. Så er der en lille haletudse inde i morens mave, som vokser og bliver til en baby. Og når den er færdig, bliver babyen født. Du kan blive far, når du bliver voksen.”
-“Jeg bliver en far og Maj bliver en mor?” Ja.
“Og babyen ligger imellem tissekonen og numsebassen? ” Ja, det kan man godt sige.
I S-toget på vej hjem fra svømning spørger han til det igen.
-” Når jeg og Maj bliver voksne, så kan vi få en baby? ” Ja, men ikke med hinanden. I skal hver især finde en kæreste, og når du har gjort det, så kan du lave en baby.
-” Hvorfor ikke med Maj? ” Fordi søskende ikke må få børn sammen. Så bliver babyen syg.
– (Kort tænkepause) ” Så jeg skal finde en anden kæreste?… Jeg ved godt, hvad min kæreste skal være for en” (siger han sikkert, med et vidende smil) OK?! Må jeg høre?
-“Det skal være en, der laver fis med mig!… Det kunne for eksempel være Sigrid (hans første pigeven fra børnehaven)
Så jeg tænker, at det med kærester nok skal gå godt. Hvis det er hans vigtigste kriterium. :)

Der kører mange tanker og spørgsmål rundt i hans lille hovede. Eller store hovede, skulle jeg måske sige. Vi købte ny cykelhjelm til ham, og cykelhandleren konstaterede, at han måtte op i voksenstørrelse. Tidligt, men Elias er nu også stor på alle måder.

image

Vi hører gudskelov om de fleste af hans tanker, og selvom jeg nogle gange bliver for træt, og bare beder om tavshed, så vil jeg ikke have det anderledes. Dejlige samtaler!

Tur i Søndermarken

image

image

image

Dejlig forårs-tirsdag, og første dag i år, hvor jakkerne da helt klart skulle af, før det blev eftermiddag!
Maj har været lidt forkølet siden i går, og her til morgen var Elias også lidt varm og flad, og afviste at tage på legeplads (what!?).
Så vi tog bussen op til Valby Kino og nuppede formiddagsforestillingen med børnebif til 3-årige og op. Gratis i øvrigt, hvilket er rigtig fint af den lille, frivilligt drevne biograf, der ikke har for meget på kistebunden. Så vi støttede dem ved at købe de sædvanlige popcorn. For biografens skyld, forstås.
I dag var der ingen institutioner, og vi faldt i snak med en hjemmeskole-familie og deres nye hjemmegående venner (mødt dagen før), som vi kendte af udseende fra en legestue.
Vi ender alle på legepladsen i Søndermarken og har en virkelig, dejlig forårsdag! Sådan kan en spontan og åben hjemmedag gå.

Boy talk

“Hvad sker der med tissemanden, når man dør?”

“Hvor mange bliver egentlig 200 år?”

“Kan diamanter tåle metal?”

Så dejligt at være med 2 bedste venner på 5 og snart 5 i parken en dag!

De gik som 2 gamle mænd rundt og passierede på legepladsen: Ved siden af hinanden, og med blik og tale ud i luften, gik de og talte, og satte sig og talte, og gik lidt videre og talte og satte sig igen og talte. Ikke så meget leg og fysisk samvær, mere at vende hele verden og hjælpe hinanden med at sætte den på plads.

En lang talestrøm i zigzag, hvor den ene tog over fra den anden, og de gik i alle mulige retninger. Så fint.